Kartoffelrøsti
med avocado og ristede kikærter
0:40
Ingredienser
- Kartoffelrøsti
- 650g kartofler
- 1 rødløg
- 2 æg
- 50g hvedemel
- 50g cheddar
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk salt & peber
- 2 spsk olivenolie, til stegning
- Ristede kikærter
- 1 dåse kikærter
- 1.5 spsk olivenolie
- 1 tsk spidskommen
- 0.5 tsk chiliflager
- Til servering
- 2 avocado
- 0.5 agurk
- 2dl creme fraiche
- 1 håndfuld koriander, frisk
- Fisk
- 3 fisk, feks hvid fisk
- 25g smør
Fremgangsmåde
-
Røsti
-
Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Pres de revne kartofler fri for så meget væske som muligt. Pil og riv rødløget.
-
Bland kartofler, rødløg, æg, hvedemel og revet cheddar sammen i en skål, og krydr med spidskommen, salt og peber. Tilsæt mere mel, hvis massen er for flydende.
-
Form kartoffelmassen til ca. 12 runde røsti, og steg dem på en pande med olie. Tryk dem let flade med en paletkniv eller bagsiden af en grydeske, og lad dem stege i 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.
-
Ristede kikærter
-
Skyl og afdryp kikærterne, og bland dem sammen med olie og krydderier i en skål.
-
Steg kikærterne på en pande i ca. 5 minutter, til de er sprøde.
-
Steg fisken på en pande med smør og salt
-
Servering
-
Flæk avocadoerne, fjern stenene, og skær avocadokødet i skiver. Skyl agurken, og skær den i små tern. Anret 3 kartoffelrøstier pr. person, og servér med cremefraiche, avocadoskiver, agurketern og ristede kikærter. Pynt med frisk koriander.
Oprettet 20/02/2022
Ændret 18/05/2025 af kasper